
Det er ikke lykkedes mig at finde ud af hvilke byttedyr fluen egentlig skal efterligne. Det er også underordnet for i havørredens øjne ligner den åbenbart fastfood. Bilal har nemlig fanget fisk med fluen på de seneste 26 ture, altså ingen nulture. Fiskene var mellem 25cm og 65cm, fordelt med mindst 3 fisk pr tur, hvor det største antal var 9 fisk på en tur. Ideen med at kombinere 3 klassiske fluer har i den grad fungeret. Hybridfluen er indtil videre testet i Haderslev Fjord, Haderslev åben kyst, kysterne på Sydfyn og i Mariager Fjord.
Opmærksomme fluebindere har for længst gennemskuet at Hybridfluen har en hel del tilfælles med Brendas Mor, med den stærkt reflekterende regnbue dubbing som et vigtigt virkemiddel. Man skal dog ikke undervurdere betydningen af den markante hale af kobber farvet flashabou. Kobber har ofte en magisk virkning på havørrederne.
Tips til affiskning
Hybridfluen er en allround flue som ikke skal imitere noget bestemt fødeemne, den svømmer ganske enkelt rundt og ligner lidt af hvert. Så det er kun fantasien der sætter grænser for, hvordan denne flue skal fiskes.
Bedste årstid: Sommer-efterår-forår
Mønsterbeskrivelse
Her er en liste over de anvendte materialer til Hybridfluen
Krog: | Varivas 2500v Str. 6 (her er dog brugt Partridge Sea Streamer CS11). |
---|---|
Hale: | Flashabou Dubbing - kobber. Cirka samme længde som kroppen. |
Krop: | Salmo Supreme Dubbing i farve Rainbow. |
Hackle: | Guldfasan - Gul krops fjer. |
Øjne: | Kuglekædeøjne Silver. |
Hoved: | Rød bindetråd. |
: | |
: | |
Bindevejledning
Bindetekeknisk giver fluen ikke de store udfordringer. Bemærk dog den kobberfarvede hale, som skal være lang og fyldig.

Flueinformation
Fakta om Hybridfluen-
Fluekategori:
Hackle flue -
Bundet af:
-
Opfinder:
Bilal Hazzam -
Opfundet år:
2022 -
Udgivet dato:
23-03-2023 -
Bedste årstid:
Sommer-efterår-forår